Lyt til artiklen
Som alle andre børn i Danmark var Noah Weidemann inviteret til synsprøve hos sin egen læge hvert år, mens han gik i børnehave. Hver gang klarede han prøven uden bemærkninger, og hverken pædagogerne i børnehaven eller hans forældre havde mistanke om, at der var det fjerneste i vejen med hans syn.
»Hvorfor skulle vi? Vi regnede jo med, at lægen havde styr på det, og Noah klagede ikke over, at han ikke kunne se. For ham så verden jo normal ud, selv om vi senere fandt ud af, at han faktisk kun kunne se 20 procent i forhold til med et normalt syn«.
