Selvom coronavirus og de respiratoriske problemer, den kan medføre, fylder næsten alt lige nu, er der andre sygdomme, som hvert ord angriber danskernes lunger. Faktisk dør op mod 2.000 danskere hvert år af lungebetændelse udløst af andre virusser og af bakterier. For lungebetændelse kan være farligt, især hvis man er svækket eller over 65 år. Til sammenligning dør der hvert år cirka 200 i trafikken.
Før i tiden blev lungebetændelse kaldt the old man’s friend, fordi man oplevede sygdommen som nådig, da den ældres livskvalitet ofte var så ringe i forvejen, at man undte dem at komme herfra. I dag lever vi sundere, levealderen er steget, og lungebetændelsen opleves derfor ikke længere som en nådig afslutning, men mere som en glemt dræber.


























