Det bliver sværere at finde en dansk læge til en konference i udlandet den kommende tid. Den ny coronavirus får nu regioner til at stramme reglerne for, hvilke møder, kongresser m.m. deres ansatte kan deltage i.
Region Hovedstaden har forbudt samtlige læger, fysikere, sygeplejersker, it-folk og andre ansatte at deltage i konferencer og større møder i Danmark og i udlandet indtil videre. Beslutningen er truffet af regionens taskforce om coronavirus, der dagligt mødes for at vende den nye sygdom.




























