Børn fra hjem med en i risikogruppe må gerne tage i institution
Efter påske begynder skoler og daginstitutioner at genåbne gradvist, men der har hersket tvivl hos forældre om, hvorvidt de bør sende deres børn i institution, hvis en i hjemmet er i en særlig risikogruppe i forhold til coronavirus.
Sundhedsstyrelsen kommer nu med et svar til dem på sin hjemmeside.
»Børn, der bor i husstand med en person, der er i en risikogruppe, kan som udgangspunkt godt komme i daginstitution og skole. Hvis der i husstanden er patienter i risikogruppe, for eksempel gravide eller immundefekte, så vil det ikke forhindre, at barnet skal i skole. Men der skal naturligvis altid være særlig fokus på hygiejnen i disse hjem«.
»Det vil altid være en konkret individuel vurdering, om et barn/en elev i en given situation skal blive hjemme«, tilføjer styrelsen dog.
Bamse-afvænning, gode manerer og hygiejnekursus for blebørn: Sådan ændres dit barns hverdag i institutionenSamtidig skriver styrelsen, at børn, der selv er i risikogruppe, bør vurderes af en læge inden skolestart.
»Det vil afhænge af en konkret individuel vurdering, som bør træffes i samarbejde med egen læge og lederen i dagtilbud eller skole«, skriver styrelsen.
Styrelsen forstår godt, hvis forældre har været forvirrede, efter at forskellige myndigheder har givet forskellige svar på spørgsmålet.
Uklare retningslinjer for genåbning af skoler bekymrer foreninger»Usikkerheden er blandt andet kommet af, at der har været forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder. Det er selvfølgelig forvirrende og uheldigt«, skriver styrelsen.
ritzau/politiken
fortsæt med at læse



























