Louis: Jeg er 17 år gammel og løbetræner flere gange om ugen, typisk 4-6 km. Jeg har dog erfaret, at min vejrtrækning og generelle ’kondi’ er bedre om aftenen eller natten end om morgenen og i dagtimerne. Jeg bliver lettere forpustet om dagen, mens jeg sent om aftenen er meget mere frisk og har ’lettere’ ben og bedre kondi.
Desuden kan jeg aflæse på min løbe-app, at mine tider, til trods for at jeg typisk yder mere ved et løb om dagen end et om aftenen, er væsentlig bedre om aftenen. Dette er ikke et egentligt problem, men jeg undrer mig meget. Hvad skyldes det?




























