Danmark har registreret to nye dødsfald – Sverige 95

    (ARKIV) En sygeplejerske børster tænder på en patient på intensiv afdelingen for Covid-19 patienter på Bispebjerg Hospital i København. Antallet af indlagte med coronavirus falder fortsat. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
(ARKIV) En sygeplejerske børster tænder på en patient på intensiv afdelingen for Covid-19 patienter på Bispebjerg Hospital i København. Antallet af indlagte med coronavirus falder fortsat. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Yderligere to er registreret døde med coronavirus i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut onsdag.

Dermed er i alt 565 døde med coronavirus i Danmark.

Coronavirus er dog ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldene. Alle, der er døde inden for 30 dage efter en positiv test, tæller med i statistikken.

480.239 forskellige personer er registreret testet for coronavirus.

Nogle personer er testet flere gange. I alt er der foretaget 576.061 test.

Noget højere tal i Sverige

Antal indlagte falder med fem til 107, mens der også er færre på intensiv og i respirator.

Der er lige nu 22 indlagt på intensiv afdeling, mens der er 11 personer i respirator. Det er disse patienter, der er værst ramt af virusset.

11.480 er bekræftet smittede.

Af dem har langt størstedelen, 10.106, overstået infektionen.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter konstateret smitte med coronavirus ikke er død eller indlagt.

Antallet af registrerede dødsfald blandt coronasmittede i Sverige er onsdag på 4220. Det er en stigning på 95 siden seneste registrering tirsdag, skriver TT.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her