Sverige registrerer 78 døde – Danmark har 0

Antallet af indlæggelser af corona-smittede personer er faldet med to personer til 71 og er dermed på det laveste niveau siden 16. marts. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Antallet af indlæggelser af corona-smittede personer er faldet med to personer til 71 og er dermed på det laveste niveau siden 16. marts. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med to, så der onsdag er indlagt 71 personer.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Tallet er det laveste siden 16. marts, hvor 62 personer smittet med coronavirus var indlagt.

Smittetrykket er steget til cirka 1,0

17 personer er onsdag indlagt på intensivafdelinger. Af dem er syv i respirator. Tirsdag var 15 personer på intensiv, mens fem var i respirator.

Der er ikke registreret yderligere dødsfald. I alt er 593 personer døde med coronavirus.

I Sverige er yderligere 78 personer med Covid-19 registreret døde. Dermed er det totale dødstal på 4795 personer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her