En person er bekræftet død med coronavirus i den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut mandag.
Tallene er blevet offentliggjort på politi.dk.
I alt er 598 personer nu døde efter at være bekræftet smittet med coronavirus i Danmark.
Der er 24 nye bekræftede smittetilfælde i den seneste opgørelse. I alt er 12.217 danskere således blevet bekræftet smittet under coronakrisen.
Antallet af personer, der er indlagt med coronavirus på en intensivafdeling, er faldet med én person til ti.
I Sverige er der det seneste døgn registreret 17 dødsfald blandt coronapatienter. Det fremgår af statistik fra Folkhälsomyndigheten. Dermed er i alt 4891 døde.
ritzau
fortsæt med at læse




























