Storbritannien begynder straks behandling af coronapatienter med dexamethason.
Det kunstige hormonpræparat har vist særdeles lovende resultater, når det er blevet brugt til behandling af svært syge med coronavirus.
Derfor vil Storbritannien med det samme tage det i brug i større omfang. Det siger sundhedsminister Matt Hancock.
Lovende forsøg
Ifølge Hancock begyndte Storbritannien at opbygge lagre med det vidt tilgængelige middel for tre måneder siden, da man kunne se potentialet i det.
»Fordi vi tidligt så tegnene på potentialet i dexamethason, har vi oplagret det siden marts«, siger han i en videoerklæring.
»Vi arbejder med sundhedsvæsenet på, at standardbehandlingen af Covid-19 indbefatter dexamethason fra i eftermiddag«.
I et forsøg viste behandling med midlet, at en tredjedel af de mest alvorligt syge med Covid-19 overlevede.
ritzau
fortsæt med at læse




























