Danmark når 600 coronarelaterede dødsfald

25 beboere og ansatte er blevet testet positive for coronavirus på plejehjemmet Vendelbocentret. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
25 beboere og ansatte er blevet testet positive for coronavirus på plejehjemmet Vendelbocentret. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der er registreret yderligere to corona-relaterede dødsfald, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut, som er udsendt torsdag.

Dermed når antallet af døde med coronavirus i Danmark op på 600 personer.

Tallene viser også, at der siden opdateringen onsdag er blevet en patient mindre, der er indlagt på et hospital i Danmark med coronavirus. Dermed er antallet nede på 38.

Hjørring Kommune har flest nye smittede

Seks af de patienter ligger på intensiv afdeling, og tre af dem er i respirator.

Den daglige opdatering viser også, at der er føjet 40 personer til listen af smittetilfælde i Danmark.

Den regionale fordeling af nye smittetilfælde viser, at Hjørring Kommune er den kommune med klart flest nye smittetilfælde, når der er taget højde for indbyggertal i kommunerne.

Nyt døgn med 0 døde og antallet af indlagte falder fortsat

Her er der som den eneste kommune over 50 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere de seneste syv dage.

Hvis Hjørring Kommune var et europæisk land, ville det dermed ikke leve op til myndighedernes kriterier for at tillade indrejse til Danmark.

I Sverige er der registreret yderligere 12 døde med coronavirus. Det bringer det samlede dødstal op på 5053, oplyser den svenske sundhedsstyrelse.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her