Statens Serum Institut melder sig nu ind i det globale vaccinekapløb om at finde på et medicinsk modtræk til den coronavirus, der i øjeblikket smitter flere mennesker på verdensplan end på noget andet tidspunkt under pandemien.
»Vi har en meget sikker vaccine, som på dyreforsøg giver de ønskede resultater på alle de ønskede parametre. Det er grunden til, at vi nu går videre«, siger Anders Fomsgaard, professor i virologi og chefvirolog på Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut har udpeget fire dna-vaccinekandidater, som de siden januar har arbejdet på. Den ene, som de kalder Covaxix, viste i forsøg på mus og kaniner så lovende resultater, at den netop nu er ved at blive afprøvet på aber i amerikanske forsøgsfaciliteter.
»Vi ville kun gå videre, hvis vi opnåede de resultater på dyr, som vi havde stillet os selv i udsigt. Og det er lykkedes. Den laver antistoffer, særligt de neutraliserende antistoffer, som vi gik efter, og som neutraliserer virussen fuldstændig. Og så laver den også beskyttende celleimmunitet, der eliminerer de virusinficerede celler, bremser virusproduktionen i kroppen og bremser udskillelse af virussen, så du ikke smitter andre. De to ting gik vi efter og fik«, siger Anders Fomsgaard.
Han fortæller, at mængden af antistoffer, som altså skal slå virussen ned, i forsøgsdyrene har været mindst lige så stor, som hos mange mennesker, der har været inficeret med den nye coronavirus.
»Vi er nu gået videre med den, der var bedst. Samtidig med at det er en meget sikker vaccine«, siger han.
I slutningen af august vil resultaterne fra forsøgsaberne foreligge. Ser vaccinen fortsat lovende ud, vil forsøg på mennesker blive indledt omkring årsskiftet. Allerede nu begynder Statens Serum Institut at producere vaccinen til menneskeforsøgene, da det kræver en del tilladelser, papirarbejde og fremstilling.
»Går alt efter planen, kan vi have en vaccine klar til markedet om 1-1,5 år«, siger Anders Fomsgaard.
Dna-vaccine
Det er en såkaldt dna-vaccine, som hverken indeholder levende, svækkede eller kunstige virusser, sådan som det er tilfældet for almindelige sygdomsvacciner. I sprøjten er der derimod en lille syntetisk del af coronavirus’ dna, men ingen tilsætningsstoffer eller egentlig smitsomme virusdele.
Den dna-vaccinerede får sprøjtet lidt genetisk virusoverflade ind i kroppen, uden at personen dermed udsættes for den egentlige coronavirus. Når kroppen møder corona-dna’et, begynder den at bekæmpe det og danner de antistoffer, som gør, at kroppen, hvis den inficeres af den rigtige coronavirus, vil forsøge at bekæmpe den.
Der findes endnu ingen dna-vacciner godkendt til mennesker, men i USA findes fem dna-vacciner godkendt til dyr, så teknikken virker.
Problemet med dna-vacciner til mennesker har indtil nu været, at de ikke har været særlig effektive og potente. Det er netop det problem, forskerne fra Statens Serum Institut mener at have løst. Men de forventer alligevel, at mennesker – hvis vaccinen virker i mennesker – skal have to-tre stik for at sikre effektivitet og modstandskraft.
Det er også derfor, Anders Fomsgaard betegner opfindelsen som en beredskabsvaccine, da dna-sekvensen for covid-19 løbende kan udskiftes eller suppleres med dna-stumper fra andre virusser, der her og nu skal sikres beskyttelse imod.
»Du kan lettere end ved almindelige vacciner opskalere produktionen og lægge eksempelvis endnu en komponent i, hvis vi nu også stod over for en ny pandemisk influenzavirus. Den er fleksibel og pærenem at lave. Derfor kalder nogle også dna-vaccinerne for en ’vaccinerevolution’, da man kan blande de virusser i vaccinen, man ønsker beskyttelse imod. De har så i mennesker generelt ikke vist sig potente nok, men det mener vi så, at vores nye er. Og det er vi nu ved at få undersøgt«, siger han.
Uvis immunperiode
Ifølge topvirologen er det ikke særlig relevant at spørge, om en coronavaccine sikrer immunitet i halve eller hele år. For det er lige nu og her, at verden, de ældste, de sårbare og dem i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb har desperat brug for virusbeskyttelse – uanset vaccinens beskyttende længe.
»Måske skal man vaccineres årligt, som vi gør med influenzavaccinerne. Måske kan man lave en vaccine, der beskytter bedre og i længere tid end vores, men hvis vi med vores vaccinekandidat får lavet en beredskabsvaccine, der forhindrer, at lige præcis du bliver syg af virussen og dør, er det trods alt noget, der er værd at tage med, når verden står midt i den her krise«, siger Anders Fomsgaard.
Professoren har i årevis arbejdet på at udvikle dna-teknologien bag beredskabsvacciner, og han arbejdede konkret på vaccine mod influenzavirusser med pandemisk potentiale, da der ved årsskiftet kom meldinger fra Kina om en ny virus og en underlig lungesygdom.
»Vi var langt med en universel influenzavaccine, der skulle virke mod ikke bare sæsoninfluenza, men også virusser med pandemiske influenzapotentiale. Vi var i fuld gang, og den virkede fint i dyremodellerne, og vi skulle til at lave humanforsøg. Men så kom covid, og 12. januar blev virussen gensekventeret og offentligt tilgængelig for os alle, så den dag begyndte vi på den her vaccine, som vi altså tror ret meget på«, siger han.
fortsæt med at læse
