I en weekend med temperaturer op mod 30 grader vil de københavnske strande med al sandsynlighed blive sorte af mennesker. Heriblandt vil der sidde nogle, som potentielt generer andre: rygere.
Hvis det står til sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) skal smøger og askebægere pakkes væk, for Amager Strandpark, Svanemøllen Strand og den kommende badestrand i Valbyparken bør være helt røgfri.