En 42 procent højere tobaksafgift skulle 1. april have sikret markant dyrere cigaretter. I snit skulle 20 styk koste 55 kroner.
Det har et solidt flertal i Folketinget vedtaget. Og det var en af Mette Frederiksen-regeringens første gerninger, så 40 børn og unge ikke hver dag tænder deres første cigaret. Men røghungrende kunder har haft svært ved at mærke den markante, politisk lovede prisstigning.




























