Efter længere tids kritik fra eksperter foretager de danske sundhedsmyndigheder nu en afgørende ændring i smitteopsporingen, der kan få stor betydning for, hvor mange borgere der skal gå i karantæne, når en person er smittet med coronavirus.
Dermed vil livet blive mere besværligt for flere, der må blive hjemme fra job, skole og uddannelse, men omvendt er håbet, at flere smittekæder vil blive brudt, og at epidemikurven dermed vil få et knæk nedad.




























