Artiklen er opdateret torsdag 17. december klokken 17.12.
Det har tidligere af denne oversigt fremgået, at fysiotereaputer også er omfattet af nedlukningen af liberale serviceerhverv fra på mandag 21. december. De står imidlertid ikke på listen fra Ældre- og Sundhedsministeriet, som det fremgår af linket i bunden af artiklen.
Regeringen udruller på et pressemøde klokken 18 en række restriktioner, som reelt lukker Danmark ned. Det siger statsminister, Mette Frederiksen.
»Fra fredag den 25. december og til 3. januar vil Danmark reelt være lukket ned«, siger statsministeren.
Her er de nye restriktioner:
17. december lukker indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer. Udvalgsvarebutikker, som fx byggemarkeder, boligforret-ninger mv., der er på 5000 m2 eller derover, lukker ligeledes fra den 17. december 2020 til og med 3. januar 2021.
21. december lukker liberale serviceerhverv, »hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres«, »herunder - frisører, massører, tatovører, køreskoler mv«.
25. december lukker detailhandel, minus dagligvarer/supermarkeder, apoteker og butikker med medicinsk udstyr. Indgrebet træder i kraft fra midnat natten til 25. december.
21. december: 0.-4. klasse sendes hjem fra skole og pasning. Det samme gælder for efterskoler og højskoler.
Restriktionerne gælder foreløbig til 3. januar.
De nye restriktioner bliver annonceret samme dag, som Danmark satte rekord med 3.692 smittede.
Klokken 18 præsenterede regeringen med statsminister Mette Frederiksen de nye restriktioner.
fortsæt med at læse



























