Flere lande vil forlænge tid mellem to doser af Pfizer og BioNTechs coronavaccine. WHO anbefaler 21-28 dage.

WHO anbefaler to doser coronavaccine inden for maks 28 dage

Vacciner fra fra Pfizer og BioNTech læsses ind i en varevogn i Oss, Holland. Flere lande vil forlænge tid mellem to doser af Pfizer og BioNTechs coronavaccine. WHO anbefaler 21-28 dage. Foto: Robin van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
Vacciner fra fra Pfizer og BioNTech læsses ind i en varevogn i Oss, Holland. Flere lande vil forlænge tid mellem to doser af Pfizer og BioNTechs coronavaccine. WHO anbefaler 21-28 dage. Foto: Robin van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Skal man vaccineres mod covid-19 med vaccinen fra Pfizer og BioNTech, bør der gives to doser inden for mellem tre og fire uger.

Sådan lyder anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), efter at flere lande har lagt op til at vente længere tid mellem de to stik.

»Vi drøftede og kom med følgende anbefaling: to doser af vaccinen inden for 21-28 dage«, siger Alejandro Cravioto, leder af WHO’s strategiske rådgivningsgruppe af immuniseringseksperter (Sage), ifølge Reuters.

Den anden dosis kan dog i nogle tilfælde udskydes. Så kan flere vaccineres, lyder det fra Cravioto.

»Selv om vi er bevidste om fraværet af data om sikkerhed og effekt ved en dosis uden for de tre-fire uger, som er undersøgt i de kliniske studier, har Sage sørget for, at lande i ekstraordinære omstændigheder med begrænsede vaccineforsyninger kan udsætte den anden dosis i nogle uger, så antallet af personer, der drager fordel af den første dosis, kan maksimeres«.

Eksperter enige med Sundhedsstyrelsen: Det er en god idé at give andet stik efter seks uger

I sidste uge besluttede de britiske myndigheder at udsætte den anden sprøjte til 12 uger efter den første. Det kan betyde, at flere kan vaccineres hurtigt og kan give flere en vis immunitet efter kun én indsprøjtning.

Mandag var det Sundhedsstyrelsen i Danmark, der gjorde det muligt at forlænge afstanden mellem de to doser til seks uger - eller 42 dage.

Andet vaccinestik mod corona kan vente i op til seks uger

Sundhedsstyrelsen understreger dog, at man ikke bør vente mere end tre til fire uger, hvis man kan undgå det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her