Modernas coronavaccine har fået grønt lys af EMA. Nu skal den formelt godkendes til brug i EU.

Nye stik tættere på danskerne: EU's vaccinegranskere anbefaler Modernas vaccine

Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler godkendelse af Modernas coronavaccine.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Vaccinen mangler stadig endelig godkendelse fra EU-Kommissionen. Det er dog forventningen, at det kommer til at blive en ren formalitet.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, skriver på Twitter, at anbefalingen fra EMA er gode nyheder i bestræbelserne på at få sendt flere coronavacciner ud til de europæiske borgere.

I forvejen har EU-Kommisionen godkendt en coronavaccine fra Pfizer og BioNTech. Det er den vaccine, man blandt andet er begyndt at vaccinere med i Danmark.

»Nu arbejder vi på højtryk for at godkende vaccinen (fra Moderna, red.) og gøre den tilgængelig i EU«, skriver Ursula von der Leyen på Twitter.

Modernas coronavaccine har i tidligere studier vist at have en effekt på 94,1 procent.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her