Den nye britiske coronavariant, B117 er op mod »70 pct. mere smitsom«. Sådan lød den nedtrykkende besked fra en gravalvorlig britisk premierminister, Boris Johnson, da han lørdag 19. december annoncerede en nedlukning af Storbritannien.
Tallet »70 pct.« har siden hen været vidt og bredt citeret i medier, organisationer og myndigheder i hele verden af alle fra WHO’s forskere til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), og det har indgået i argumentationen for den nuværende nedlukning af Danmark.





























