Danmark har nu rundet 1.000 bekræftede smittetilfælde med britisk variant, som fortsætter sin fremmarch.

Positivprocent for coronasmittede er den laveste siden august

Foto: Mads Nissen/Mads Nissen/ Politiken
Foto: Mads Nissen/Mads Nissen/ Politiken

Der er det seneste døgn fundet 377 nye coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er sket på baggrund af 126.275 prøver.

Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er helt nede på 0,30.

Man skal tilbage til 31. august for at finde et tilsvarende lavt tal.

Antallet af indlagte falder med 7 til 534 personer, og der er 19 nye dødsfald.

Samlet set har der været 2.125 coronarelaterede dødsfald, siden epidemien ramte landet i februar sidste år.

Det er særligt den britiske coronavariant B117, der - fordi den regnes for mere smitsom - har sundhedsmyndighedernes fokus.

Ifølge den seneste opgørelse for virusvarianten er der indtil videre konstateret 1.047 tilfælde af B117 herhjemme i perioden fra 14. november sidste år til 25. januar i år.

B117 udgjorde i uge 13,1 procent af de analyserede positivprøver. Sammenligner man med uge 1 var det tilsvarende tal 4 procent.

Med til billedet hører, at det er cirka halvdelen af de positive prøver, der bliver analyseret.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her