På onsdagens pressemøde, hvor den kommende genåbning blev annonceret, meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med Statens Serum Institut, at den britiske mutation af coronavirussen B117 kunne føre til mange flere indlæggelser sammenlignet med andre varianter.
»Der ser ud til – med det data, vi har til rådighed – at være omkring 60 procent større risiko for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med B117. 60 procent mere risiko for at blive indlagt«, understregede sundhedsministeren, der også forklarede, at tallene var indregnet i scenarierne for genåbningen af samfundet.




























