Frygten for helt usædvanlige og meget sjældne bivirkninger får stadig flere lande til at suspendere brugen af AstraZenecas coronavaccine. Det begyndte i Danmark og Norge i sidste uge, Holland og Irland kom til i weekenden, og i går besluttede Tyskland, Frankrig og Italien også til at lade kanylerne hvile.
Myndighederne undersøger nu sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur, om en række konkrete tilfælde kan tilskrives AstraZeneca-vaccinen, eller om der er tale et sammenfald af omstændigheder, som er forventeligt, når millioner bliver vaccineret.


























