Naturligt nok fik det både forældre til skolebørn og politikere på Christiansborg til at spærre øjnene op, da borgmesteren i Ishøj, Ole Bjørstorp, forleden sagde, at han er alvorligt bange for, at eleverne ikke kommer tilbage i skolen før efter sommerferien.
Med en incidens på over 400 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge er kommunen med landets højeste smittetal umiddelbart milevidt fra en incidens på 200, som er grænsen i en ny model for automatisk nedlukning af kommuner, som ifølge Sundhedsministeriets tidsplan træder i kraft på mandag.




























