Langt flere borgere end forventet får udløst helt almindelige vene-blodpropper, når de får vaccination med AstraZeneca. Og så medfører vaccinen en helt særlig og meget alvorlig blodpropsygdom i særdeles sjældne tilfælde.
Det viser det længe ventede dansk-norske registerstudie, som var den direkte årsag til, at Sundhedsstyrelsen som det første land i verden droppede coronavaccinen fra AstraZeneca i massevaccinationsprogrammet.


























