»Den tredje bølge er blevet til en tsunami i Gauteng (sydafrikansk provins, hvor Johannesburg og hovedstaden, Pretoria, ligger, red). Der er kun én person, som kan bryde den ødelæggende kæde af infektion: dig«.
Sådan skriver chefredaktør på det sydafrikanske medie News24 Adriaan Basson søndag, for i hele Sydafrika var der for en måned siden blot 48 smittede per million indbyggere. Nu er det steget til 183 smittede centreret i storbyerne. Lokale medier som News 24 rapporterer om fyldte intensivafdelinger, der mangler udstyr og senge.


























