Siden Folketinget for syv år siden besluttede at mindske tvang i psykiatrien, er det gået den modsatte vej. Andelen af indlagte, som bliver tvangsmedicineret, bæltefikseret eller udsat for en anden form for tvang, er i perioden steget fra 22,6 til 23,2 procent.
Det sker, selv om der findes viden om indsatser, der kan modvirke den udvikling. Et markant eksempel er, at et videnskabeligt forsøg har vist, at når personalet stimulerer patienternes sanser, kan det mindske brugen af tvang dramatisk.


























