De kommende måneder kan presse det danske hospitalsvæsen så markant, at Sundhedsstyrelsen er alvorligt bekymret.
Det fremgår af et notat, styrelsen offentliggjorde sent fredag eftermiddag, og som Epidemikommissionen fik forud for et møde, hvor den skulle vurdere, om covid-19 igen skal anses for en samfundskritisk sygdom, så det igen bliver muligt at indføre restriktioner som eksempelvis coronapas.




























