Der er 4.070 nye tilfælde af corona det seneste døgn. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag.
Det er det højeste antal smittede siden 18. december sidste år, hvor der var 4508 coronatilfælde.
De seneste smittetilfælde er fundet blandt 180.466 PCR-test. Det giver en positivprocent på 2,26, hvilket er en smule lavere end torsdag.
Antallet af smittede er det højeste siden december, og det er 57 personer flere end onsdag.
Der er aktuelt 378 indlagt med corona. Det er 16 flere end dagen før.
En rapport fra Statens Serum Institut viser, at coronaen især spreder sig blandt børn i aldersgruppen 6 til 11 år.
I sidste uge var der 1.328 smittetilfælde i denne aldersgruppe.
For hele befolkningen er smittetallet på 388 per 100.000 indbyggere, hvilket altså er under en tredjedel af skolebørnene.
Den høje smitte blandt børnene får regeringen til at undersøge, om man kan teste børn helt ned til 1. klasse.
Magnus Heunicke sagde på et pressemøde fredag, at man arbejder på et tilbud sammen med landets kommuner.
I øjeblikket kan børn ned til 9 år blive testet på skolen. Det kræver samtykke fra børnenes forældre, når skolebørn skal testes.
ritzau
fortsæt med at læse




























