Der skal gøres mere for at forebygge smitten i samfundet. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut på et pressemøde, hvor myndighederne giver en status på smittespredningen.
»Redskaberne er ikke nye, de er på mange måder velkendte, men vi skal nok have flere af dem i brug«, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.




























