Hvis det står til regeringen, skal børn født i år 2010 og senere i fremtiden ikke kunne købe cigaretter og andre nikotinprodukter, men det forbud møder ikke opbakning fra flere sundhedsordførere fra både rød og blå blok. Anderledes ser det dog ud hos partiernes vælgere, viser en ny måling fra Epinion, som Kræftens Bekæmpelse har fået lavet.
Her svarer 64 procent af vælgerne på tværs af partier, at de synes godt om eller meget godt om regeringens forslag. Dog har respondenterne kun skullet forholde sig til salg af tobak og ikke til alle nikotinprodukter, som forslaget lyder i regeringens udspil.




























