Hvis der var én ting, Folketingets partier kunne blive enige om under valgkampen, var det, at den psykiatriske behandling af borgere med psykiske lidelser skal forbedres markant. Partiledere stod nærmest i kø for at beklage, at patienterne i årevis var blevet svigtet.
Mest konkret var Venstre, der ville sikre området et løft, så den årlige bevilling om 10 år er 4 milliarder kroner højere end i dag. Dette løfte står nu sort på hvidt i det regeringsgrundlag, som partiet har fremlagt med Moderaterne og Socialdemokratiet.


























