Der skal flere ressourcer til, hvis behandlingen af sager om covid-relaterede arbejdsskader skal effektiviseres.

Det mener SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Hun vil derfor have tilført flere midler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der står for at behandle sagerne.

»Læger, lærere og pædagoger har stået forrest, mens vi blev ramt af en pandemi«.

»De er blevet syge af deres arbejde og flere har ikke kunnet genoptage deres arbejde. Vi kan ikke tillade os at efterlade disse medarbejdere på perronen«, siger hun.

Meldingen kommer, efter at AES har mødt kritik fra pædagoger, lærere og sundhedspersonale. Behandlingstiden i mange af disse sager er for lang, mener deres fagforeninger.

»Jeg mener, at det er en fair kritik«, lyder det fra ordføreren.

»Derfor kunne vi også sagtens finde på at kalde sundhedsministeren (Sophie Løhde (V), red.) i samråd«.

AES kritiseres også for, at der er for få, som tilkendes økonomisk erstatning for tabt arbejdsevne på grund af covid-19-senfølger.

Ud af 4121 afgjorte sager om covid-19-senfølger, der er anerkendt som arbejdsskade, har cirka syv procent modtaget økonomisk kompensation.

Det viser tal fra AES.

Ifølge Kirsten Normann Andersen kan man sagtens stole på vurderingen i sagerne.

»Men som gammel fagforeningsformand ved jeg også, at AES kan være en smule konservative i deres vurderinger«.

»Når der er tale om en ekstraordinær situation som denne, synes jeg også, at der er behov for ekstraordinære vurderinger«.

»Frontpersonalet skal kunne stole på, at samfundet bakker dem op, når de har stået forrest for at passe vores syge borgere under en pandemi«, lyder det.

fortsæt med at læse

Lamslået stavede hun sig gennem de to beskeder:

Hendes senfølger var anerkendt som arbejdsskader. Alligevel fik hun 0 kroner i erstatning