Dommen var ellers klar: Den 23-årige psykisk syge mand, som i fjor dræbte tre og sårede flere, da han skød omkring sig i shoppingcenteret Field’s på Amager, skal anbringes på ubestemt tid på landets sikreste psykiatriske institution i Slagelse – kaldet Sikringen.
Hans forsvarer, Luise Høj, argumenterede for, at det rakte med en anbringelse på en almindelig lukket psykiatrisk afdeling, men retsformanden i Københavns Byret fulgte anklager Søren Harbos indstilling og afviste, at det var tilstrækkeligt »på grund af farligheden og for at forebygge nye overtrædelser«. Men at det kan tage tid, før dommen iværksættes, afslørede retsformand Jens Stausbøll selv, da han rettede blikket direkte mod den nu dømte og sagde:



























