Tusindvis af danskere får ikke den hjælp fra det offentlige, de har brug for og ret til. Ofte er det kommunens sagsbehandlere, der bliver skydeskive for borgernes frustrationer, fordi de er det offentliges ansigt udadtil.
Men sagsbehandlerne er også frustrerede og udbrændte over systemet, siger faglig koordinator og sagsbehandlende ergoterapeut i Slagelse Kommune, Ida Beck Jonasson. For i det offentlige har et gammelt problem vokset sig astronomisk stort, fordi der kommer flere og flere hjælpemidler til borgere med handikap, hvor det ikke er tydeligt, om det er kommunens eller regionens ansvar at betale for det, og så er det, at borgeren kan blive fanget mellem to stole.



























