Det kan have helt katastrofale følger, når patienter og pårørende forgæves søger psykiatrisk hjælp. I værste fald kan det koste menneskeliv. Det er baggrunden for, at regeringen vil oprette en ny national akuttelefon, der både kan yde rådgivning og visitere til akut hjælp i psykiatrien.
Men er endnu et telefonnummer løsningen, når vi allerede har 112 og lægevagten? Det spørgsmål rejste flere organisationer som reaktion på udspillet fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og nu lyder der lignende toner fra regionerne.


























