Regeringen har gjort det til et af sine centrale mål at forbedre behandlingen af borgere med psykisk sygdom – særligt børn og unge – efter årtiers svigt af en patientgruppe, som vokser og vokser.
Fra 2024 og frem til 2030 vil regeringen løfte bevillingen til psykiatrien med 3,2 milliarder kroner. Forstå det som en trappe, hvor der år efter år bliver lagt hundredvis af millioner oveni. Strækker man perioden ud til 2020-2030, er løftet 4,3 milliarder kroner.



























