40 danskere i alderen 0-83 år er blevet smittet med salmonella. Ifølge SSI kan der komme flere tilfælde.

»Vi kan være bekymrede for, at der vil komme flere tilfælde«: Hurtigt voksende udbrud af salmonella bekymrer Sundhedsstyrelsen

Foto: Tina Nielsen
Foto: Tina Nielsen
Lyt til artiklen

Et udbrud af salmonella i midten af marts har ført til, at 40 danskere over hele landet er blevet smittet – og der vil formentlig også komme flere smittetilfælde, fortæller Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

»Udbruddet er hurtigt voksende, så vi kan være bekymrede for, at der vil komme flere tilfælde i den kommende tid«, siger Luise Müller, der er epidemiolog ved SSI til TV 2.

SSI oplyser desuden, at knap en tredjedel af de smittede har været indlagt. Af hensyn til ordningen om beskyttelse af data (GDPR) kan SSI ikke fortælle konkret, hvorfor de smittede har været indlagt.

Blandt de syge er 24 mænd og 16 kvinder. Patienterne er mellem 0-83 år. Af de 40 er 16 fundet i Region Hovedstaden. Derudover er syv fra det midtjyske, tre fra det nordjyske, seks fra Region Sjælland og otte fra Region Syddanmark.

SSI, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet efterforsker i øjeblikket smitteudbruddet. Foreløbige undersøgelser tyder på, at smittekilden er hakket kød, der er blevet solgt i supermarkeder, skrev SSI i en pressemeddelelse mandag.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her