Sundhedsstrukturkommissionen fremlægger nu efter mere end et års arbejde sine forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan skrues sammen.
»Der er behov for markante ændringer i den måde, som sundhedsvæsenet er organiseret i dag. Der er brug for at opruste i det primære sundhedsvæsen uden for sygehusene, og at patienterne oplever større sammenhæng i deres forløb på tværs af sektorerne«, siger kommissionens formand, Jesper Fisker, som er direktør i Kræftens Bekæmpelse.


























