Cigaretter skal slukke af sig selv, hvis de hænger i mundvigen i et minut uden at blive røget på.
Dermed undgår brandfolk at rykke ud til så mange brande, hvor rygere med en tændt smøg falder i søvn i sengen. Herhjemme anslår Beredskabsstyrelsen, at selvslukkende cigaretter hvert år vil redde 10 danskere fra branddøden.
»En selvslukkende cigaret er der stadig ild i, men der går kortere tid, hvor den udgør en fare, akkurat ligesom med cigarer og cerutter«, forklarer Peter Hofman-Bang, akademiingeniør hos Beredskabsstyrelsen.




























