Da godnatlæsningen for familiens ældste datter begyndte at ende i en tårevædet og hjerteskærende protest mod faderens tatovering, tog Tom Hjorth beslutningen om at få dæmonen på sin underarm forvandlet til en storsmilende klovn.
Før det havde den skælmske dæmon faktisk aldrig nogensinde skabt sig, heller ikke når den konsekvent blev dækket til. Klovnens runde tud Men knap 14 dage efter transformationen fra dæmon til klovn kunne 38-årige Tom Hjorth mærke, at der var noget rivende galt med klovnen, der smilede bredt til verden fra hans højre underarm.






























