Aleth Mortensens s pørgsmål:
Er der en fare ved at genbruge f.eks. isbøtter til opbevaring af fødevarer i køleskab og til frysning af fødevarer? De er jo fremstillet til fødevarer.
Er der eventuelle problemer, der handler om generel afgivelse af stoffer (altså også til isen), eller er der en forøget risiko, når man genbruger emballagen?
Svar:
Jeg kan faktisk ikke give dig et helt sikkert svar. For der er jo mange slags bøtter til fødevarer i handlen, og producenten skal kun sikre, at emballagen opfylder lovgivningens krav om sikkerhed til lige præcis det, som emballagen er beregnet til. Når det handler om engangsbøtter til is, skal den altså være sikker at have is i - én gang.
LÆS ARTIKEL Kemibrevkassen: Kan man pakke mad ind i affaldsposer?
Hvis du bruger isbøtten flere gange - og til andre ting end is - eller andet, der ligner is i kemisk forstand, er du altså ikke garanteret en sundhedsmæssig sikkerhed.
Så, ja, der kan være en forøget risiko, når man genbruger en emballage, der er beregnet til engangsbrug. Eller bruger den til noget andet, end den er beregnet til.
Om den er ubetydelig eller stor, vil være forskelligt fra emballage til emballage - og være afhængig af, hvordan du genbruger den.
FACEBOOK


























