Spørgsmål fra læser Knud Jensen fra Rødby.
Hvorfor er cannabis forbudt, når alkohol og tobak ikke er det? Ingen er døde af cannabis, min gamle kræftsyge mor havde endda god effekt af det i forbindelse med en kemokur. Hvorfor er det forbudt at ryge cannabis, når alkohol, tobak og piller er de store dræbere i dette land? Svar Cannabis er en gruppe af planter, der indeholder et såkaldt psykoaktivt stof kaldet tetrahydrocannabinol. Dette stof kan udløse en rus. De mest kendte former for cannabis er hash og marihuana. Cannabis er et af de mest udbredte rusmidler herhjemme, kun overgået af koffein, alkohol og nikotin, men cannabis bruges i dag også som kvalmestillende middel, f.eks. til personer med kræft.




























