Claus spørger:
Det er altid mig, der står for julekonfekten selve juleaften. Men det er svært ikke at lade sig påvirke af de mange sundhedsråd, bl.a. på dine sider. Jeg synes dog også, jeg har hørt at der er noget godt ved både chokolade, mandler og nødder. Er der det?
Svar:
Der er her i 2011 kommet en såkaldt metaanalyse vedrørende chokolade, der under ét har vurderet en række befolkningsstudier omfattende i alt 114.000 mennesker. Sådanne undersøgelser er præget af, at de forskellige studier er meget forskellige i design, men forskerne nåede alligevel frem til en sjældent klar konklusion: De mennesker, der spiste mest chokolade, havde en 27-procents reduktion i risikoen for hjerte-kar-sygdomme.






























