Det ustadige danske sommervejr har ikke blot givet rynker i panden hos solhungrende danskere. Det har også givet kraftig hovedpine og migræne hos en hel række personer.
»Der er mange, der har haft det rigtig, rigtig dårligt denne sommer. Vi modtager flere henvendelser, hvor medlemmerne undrer sig over, at de har haft flere anfald i år, end de plejer«, siger formand for Migræne- og Hovedpineforeningen, Hanne Johannsen til Søndagsavisen.




























