Er du en af dem, der fik kælderen fuld af vand under et af sommerens skybrud? Og har du små børn? Så skal du sørge for at få gjort ekstra grundigt rent dernede.
Et nyt amerikansk forskningsprojekt viser nemlig, at et-årige børn, der har været udsat for skimmelsvamp, har tre gange større risiko for at udvikle astma senere i livet, i forhold til andre børn.




























