Lille Martin på halvandet år sidder på puslebordet og skriger, mens han hiver ud i den trøje, som moderen netop har syet.
Der er knapper i, for moderen vil gerne have, at sønnen ikke overtager den modvilje mod knapper, som hun selv har. Men det er forgæves. Trøjen kommer af, ligesom alt andet tøj med knapper forvises fra drengens tøjbunker. Blev hysterisk over knapper »Min mor husker, at jeg hadede knapper allerede fra jeg var helt lille. Hun mener ikke selv, at hun har påvirket mig. Men hele min barndom blev jeg hysterisk, hvis jeg skulle have noget på med knapper«, siger Martin Hviid Rasmussen, 30 år senere. Han sidder i køkkenet i den toværelses christianshavnerlejlighed, som han deler med kæresten, Gitte Rasmussen. Han er iklædt T-shirt og cowboybukser, som lukkes med metaltrykknap og dermed ikke er omfattet af Martins knappefobi. Martin ejer ikke en skjorte. Men man kan ikke styre resten af verden som sit eget garderobeskab. »Det er ikke ligesom højdeskræk. Jeg føler ikke angst, men væmmelse, når jeg ser på knapper. Det svarer lidt til, hvis folk havde en bussemand på tøjet – eller afføring«, siger Martin lidt undskyldende. Til alt held har både fotografen og jeg fravalgt tøj med synlige knapper i dag.
