Gitte Breitling gik på efterskole i 1997, da hun første gang tog til den lokale læge efter at have været kronisk forkølet gennem lang tid. Hver aften, når hun skulle i seng, var det svært at trække vejret gennem næsen. Almindelig næsespray mod forkølelse blev brugt flittigt for at give lidt luft.
LÆS OGSÅ Allergi- og eksemramte er bange for behandling
Men lægen sendte hende hjem til efterskolen igen med uforrettet sag. Det var en almindelig forkølelse, mente han.
»Han tænkte nok, at jeg bare var træt af at have været snottet i 14 dage. Der var ingen grund til at gøre mere ved det«, siger Gitte Breitling, der i dag er 30 år.
Har lidt af nældefeber hele livet
»Læger har jo en vis autoritet, så det har nok påvirket mig til at tænke, at det var ikke noget. Derfor gik der et stykke tid, før jeg tog det op med en læge igen«, siger hun.
I virkeligheden havde Gitte Breitling været allergiker længe. Allerede da hun var to år, skrev en læge i hendes journal, at man burde undersøge hende for allergi. Lige så længe, som hun kan huske, har hun lidt af nældefeber, som får huden til at blive rød og klø, nærmest som når man har brændt sig på en brændenælde.
Allergi kan opdages hos spædbørn »I journalen kan man også se, at der aldrig blev gjort noget som helst ved det«, siger hun. Snottet hver dag




























