En levervirus, der kan give dødelig betændelse hos gravide, er fundet i flere svin på danske slagterier og i ét tilfælde i en lever i et dansk supermarked.
Opdagelserne er gjort af ph.d.-studerende Jesper Schak Krog på DTU Veterinærinstituttet, der har bragt forskerne nærmere en forklaring på, hvorfor hver femte dansker har været i berøring med sygdommen og dannet antistoffer. Det skriver Ingeniøren.




























