Hvis du i morgen aften langsomt læner dig tilbage i stolen, løsner bæltet og indser, at familien simpelthen bare ikke kan fortære hele flæskestegen, juleanden eller ris a la manden, så er det en god idé at huske på, at julemad er menneskemad.
Bare et enkelt fedt måltid kan nemlig være livsfarligt for vores firbenede venner, og alt for ofte giver hundeejere efter for bedende øjne og lader resterne fra julemiddagen dumpe ned i Fidos madskål. Det skriver DR Nyheder.



























