Kirsten Linds øjne er stift rettet mod det store spejl foran hende. Koncentreret går hun ned i knæ med højre ben ud til den ene side. Hun kniber øjnene let sammen, mens hun nærmer sig de ti gentagelser, hun skal op på.
Smerten i venstre knæ får hende til at knibe læberne sammen, men det er ikke hverken farligt eller forkert, at det gør en smule ondt. Det er meningen, ved hun.
