De seneste år er der sket en markant stigning i antallet af underretninger, som fagfolk, private borgere eller forældre sender til kommunen, hvis de er bekymrede for et barn eller en ung.
Siden 2019 er antallet af børn, som kommunerne har fået en eller flere underretninger om, steget med 24 procent. Det betyder, at der i 2024 blev underrettet om 98.300 børn, viser tal fra Kommunernes Landsforenings analysemagasin Momentum. Det svarer til knap otte procent af alle børn og unge.


























